- En magnetstorm er en forstyrrelse af Jordens magnetfelt, ikke vejr på himlen.
- Den udløses af energi fra Solen, ofte en coronal mass ejection.
- Styrken måles med Kp-indekset og omsættes til en G-skala.
- Det mest synlige tegn er nordlys; teknisk udstyr som GPS, radio og satellitter kan også påvirkes.
- Data stammer fra troværdige kilder som NOAA SWPC og GFZ.
Når man hører ordene "magnetstorm", forestiller mange sig mørke skyer eller torden. En magnetstorm har dog intet med det vejret udenfor at gøre. Det er et fænomen i rummet, højt over skyerne, inde i det usynlige magnetfelt der omslutter Jorden. Her forklares på almindeligt sprog hvad en magnetstorm er, hvor den kommer fra, og hvordan forskere måler den.
En storm i rummet, ikke på himlen
Den korrekte betegnelse er geomagnetisk storm. Magnetosfæren er det beskyttende magnetfelt omkring Jorden, som afleder størstedelen af de ladede partikler der strømmer fra Solen. En geomagnetisk storm opstår når dette skjold bliver påvirket voldsomt, det kan man tænke på som et kraftigt ryk i et ellers roligt lag.
Hvor det starter: Solen
Alle magnetstorme begynder på Solen, cirka 150 millioner kilometer væk. Solen sender konstant en strøm af ladede partikler kaldet solvinden. Nogle gange slipper Solen dog en meget større udladning, især i form af soludbrud og coronal mass ejections, store bobler af magnetiseret plasma. Rammer en sådan boble vores retning, kan den nå Jorden efter et eller flere døgn.
Hvordan stormen når Jorden
Det afgørende er hvordan den indkommende sky er magnetisk orienteret. Hvis dens felt peger sydpå, mod Jordens felt, kan de to forbinde sig i en proces kaldet magnetisk rekonnexion. Den forbindelse åbner en vej for energi fra Solen direkte ind i magnetosfæren og skaber en større forstyrrelse.
Måling og skalaer
Forskere måler forstyrrelser med magnetiske observatorier og beregner Kp-indekset, som går fra 0 til 9. En Kp på 5 eller mere betegnes som en geomagnetisk storm. NOAA omsætter ofte Kp til en G-skala fra G1 til G5 for at gøre styrken lettere at forstå.
Hvad man kan lægge mærke til
De fleste mærker intet direkte. Det mest synlige fænomen ved stærke storme er nordlys og sydlys, som kan ses længere fra polerne end normalt. Teknisk kan storme forstyrre radiokommunikation, mindske GPS-nøjagtighed, øge luftmodstanden om satellitter og i ekstreme tilfælde påvirke elnet.
Hvorfor det følges
Udover faglige grunde følger mange geomagnetisk aktivitet for at planlægge nordlysobservation eller af nysgerrighed. Rumfagsinstitutioner og infrastrukturejere overvåger aktiviteten tæt for at beskytte udstyr og tjenester.
Kilder
- NOAA Space Weather Prediction Center — Geomagnetic Storms: https://www.swpc.noaa.gov/phenomena/geomagnetic-storms
- NOAA Space Weather Prediction Center — Planetary K-index: https://www.swpc.noaa.gov/products/planetary-k-index
- GFZ Helmholtz Centre for Geosciences — Geomagnetic Kp index: https://www.gfz.de/en/section/geomagnetism/data-products-services/geomagnetic-kp-index
