- En geomagnetisk storm har tre faser: en kort begyndelse, en hovedfase og en genopretningsfase.
- De mest forstyrrende timer er korte, ofte nogle få timer; en hel storm varer ofte en til tre dage.
- Eksplosive CME-er giver korte, skarpe storme; hurtige solvindstrømme giver mildere men længerevarende forstyrrelser.
- Intensitet og varighed er uafhængige: de kraftigste storme er ikke altid de længste.
- NOAA SWPC og GFZ Potsdam overvåger aktivt data i nær realtid, blandt andet Kp, Hp og Dst.
En geomagnetisk storm er ikke et enkelt øjeblik med en præcis start og stop. Det er nærmere en bølge, der bygger sig op, når kraft indføres i Jordens magnetosfære, når peakes, og derefter langsomt aftager. Derfor findes der ikke ét tal, der svarer på spørgsmålet "hvor længe varer en storm". Nogle storme er overstået på få timer, andre ruller videre i et eller to døgn, og halen efter en stor begivenhed kan tage op til en uge at aftage helt. I det følgende forklarer vi, hvad der sker, hvorfor varigheden svinger, og hvilke tidsskalaer der er typiske, med data fra de institutioner, der holder øje døgnet rundt, herunder NOAA SWPC og GFZ Potsdam.
Hvad betyder "en storm"
På Jorden oplever vi vejr som regn, vind eller varme. En geomagnetisk storm er anderledes: forstyrrelsen sker i Jordens magnetosfære, den usynlige magnetiske boble, som normalt beskytter os mod strømmen af partikler fra Solen. NOAA definerer en geomagnetisk storm som en større forstyrrelse i magnetosfæren forårsaget af en effektiv energiudveksling fra solvinden til rummet omkring Jorden. Forskere måler disse forstyrrelser med indekser, blandt andet Kp (beregnet over tre timers vinduer), Dst (bruges til at skære storme i faser) og GFZs halvtimeindeks Hp.
De tre faser
Indledende fase: Når forreste kant af en solforstyrrelse rammer magnetosfæren, kan feltet kortvarigt hoppe op, en såkaldt sudden commencement. Denne fase varer minutter til et par timer.
Hovedfasen: Energien trænger ind, ringstrømmen opbygges, og Dst falder under cirka −50 nT. Denne fase er normalt den mest intense og varer ofte omkring 2 til 8 timer.
Genopretningsfasen: Feltet vender langsomt tilbage, ofte i to tempi med en hurtig indledende aftagning og derefter en lang, langsom retur. Genopretningen kan vare fra cirka 8 timer op til omkring 7 dage.
Hvorfor varigheden varierer
Hovedårsagen er typen af solforstyrrelse. Coronal mass ejections, CME, er store, ofte korte og kraftige chok, der typisk giver skarpe, intense men relativt afgrænsede storme. Hurtige solvindstrømme fra koronalhuller og de tilhørende co-rotating interaction regions, CIR, er svagere per tidsenhed men kan levere energi over længere tid, hvilket giver mildere men længerevarende forstyrrelser. Derfor kan to storme med samme top-Kp føles meget forskellige i længde.
Eksempler og sammenfatning
Historiske tilfælde illustrerer mønsteret: maj 2024s "Gannon" storm gav kraftige forhold over cirka 10 til 12 maj 2024, i praksis et par dages forstyrrelser. Marts 1989-stormen slog store effekter frem på timer, selvom selve begivenheden strakte sig over mere end et døgn. Carrington-hændelsen i 1859 viser, at ekstrem intensitet ikke nødvendigvis betyder langt forløb. Kort sagt, toppen måles ofte i timer, hele episoden i dage, og genopretningen efter en stor storm kan strække sig op til en uge. NOAA SWPC og GFZ Potsdam leverer løbende målinger, så man kan følge en storm fra første ryk til fuld ro.
